Hvad er kropsterapi?
Kropsterapi er som ordet skrives. Terapi for kroppen. Vi forlader hovedet og dykker ned i kroppen. I dagens Danmark er mange mennesker så meget i deres hoveder, at kroppen og dens kæmpe betydning let bliver tilsidesat og måske ikke bliver prioriteret så meget.
Men det, at vi lytter til kroppen og giver os tid til at mærke, hvordan vi egentligt har det - har en kæmpe betydning for både vores psykiske og fysiske velbefindende.
Kropsterapien kigger eller anskuer kroppen som en helhed, hvor det fysiske og det psykiske hænger uløseligt sammen og dermed også er med til at påvirke hinanden indbyrdes.
Forstået på den måde, at har man det ikke godt psykisk, så kan det sætte sig som spændinger eller smerter i kroppen. Ligeledes kan det påvirke ens psykiske tilstand at gå rundt med konstante smerter.
Følelsesmæssige tilstande som stress, sorg, angst, nervøsitet, overdreven tendens til at bekymre sig, vrede, skam og så videre, kan dermed sætte sig i kroppen som spændinger eller blokeringer, der forhindrer energien i at flyde frit og dermed finde ro indeni.
At finde årsagen og ikke kun lindre eller behandle symptomer.
Når jeg arbejder med min klient handler det rigtig meget om, at vi sammen finder ud af, hvad der ligger bag smerterne eller blokeringer som den egentlige årsag. Hvis ikke vi tør eller vil kigge bagom symptomerne, så finder vi ikke finde ud af, hvad det er, der gør, at smerterne bliver ved at dukke op. På den måde har kropsterapi en meget helhedsorienteret tilgang, da den tager udgangspunkt i sammenhængen mellem krop og sind. Den fokuserer på, hvordan fysiske symptomer og spændinger kan være forbundet med følelsesmæssige og mentale tilstande, hvilket kan føre til en mere holistisk behandling af problemer.
Hvad kan kropsterapi afhjælpe eller mindske symptomer på?
- Stress
- Angst
- Uro og tankemylder
- Depression
- Ledsmerter
- Rygproblemer
- Lændesmerter
- Knæproblemer
- Søvnproblemer
- Piskesmæld
- Gigt
- Fordøjelsesproblemer
- Museskader
- Tennisalbue
- Hælspore
- Fysiske skader
- Migræne/hovedpine
- Kredsløbsproblemer
- Muskelpændinger/anspændthed/uro i kroppen
- Udbrændthed/ træthed
- Traumer/ chok
Kropsterapi kan hjælpe kroppen til at restituere og helbrede sig selv. Når jeg begynder at arbejde med kroppen, aktiverer jeg lymfesystemet og kroppen begynder at udskille ophobede affaldsstoffer og gennem åndedrætsteknikkerne vil forbindelsen med hoved og krop genetableres.
Nervesystemet bliver beroliget og musklerne bliver afspændt, så du oplever en ny energi og indre ro.
En energi og indre ro, som du kan bruge på at udforske årsagerne til dit ubehag og ændre på de ting eller de mennesker i dit liv, som ikke længere gør dig godt og dermed blive mere fri.
Det kan f.eks være tankemønstre eller adfærd, som kan blokere for dit velvære.
Mange oplever dermed, at kropsterapi er effektiv til at reducere stress og angst og fremme en følelse af ro.
Hvordan foregår en behandling hos mig?
Samtale: Mine behandlinger tager ofte udgangspunkt i en samtale om, hvilke problematikker, der fylder i dit liv,- særligt når det er første behandling hos mig. Derefter fortsætter behandlingen på min behandlerbriks, hvor du ligger i dit undertøj med et dejligt blødt tæppe over dig.
Behandlingen på briksen: Jeg arbejder blandt andet med pulserende og dybdegående massage, triggerpunktsmassage. akupressur, lettere ledfrigørelse, meridianbaner, zoneterapi og guidet vejrtrækning.
Når der har været fokus på vejrtrækning og hele kroppen er blevet behandlet, vil du opleve en kropslig frihed og indre ro og du vil mærke, at kroppen har sluppet spændinger.
Afslutning: Efter behandlingen opfordrer jeg altid til at få en masse vand at drikke, da kroppen har brug for masser af væske til at udskille alle ophobede affaldsstoffer efter behandling. Imens kan det være, at der er behov for, at vi snakker om, hvilke tanker eller følelser, der dukkede op i løbet af behandlingen.
Fokus på åndedrættet
Åndedrættet, som jeg har fokus på i alle mine kropsterapeutiske behandlinger er en stor og meget vigtig del af behandlingen. Det er vigtigt, at man som klient trækker vejret så dybt og afslappet som muligt, så man ikke ligger og spænder op. Dette gælder særligt, når vi arbejder med dybe tryk gennem kroppen.
Åndedrættet hjælper klienten til at gå fra det sympatiske nervesystem (vores tilstand af alarmberedskab) til det parasympatiske nervesystem (vores afslappede tilstand), hvor kan slappe af og fordøje.
Det er en helt fantastisk gave, vi har fået fra naturens side, at vi via åndedrættet selv kan skifte tilstand i vores nervesystem, men det er ikke altid let at gøre selv. Nogen gange er der brug for hjælp og det er der, hvor jeg eventuelt kan komme ind i billedet og hjælpe.
Ikke een behandling er ens og det vil være vidt forskelligt hvor meget fokus, der vil være på de psykiske og følelsesmæssige temaer. I nogle behandlinger handler det i højere grad om at afspænde, udvide og ændre en kropslig tilstand.
Men fælles for mine behandlinger er, at jeg altid tager udgangspunkt i DIG og din situation og hvad der er vigtigst for dig.